Åb. 19,12.

Øjne som ild!
Denne elskede discipel var blevet rigt begunstiget. Han havde set sin Mester i Getsemane, set hans ansigt mærket af dødsangstens bloddråber "så umenneskelig ussel så han ud, han lignede ej menneskenes børn." Es 52,14. Han havde set ham i de romerske soldaters hænder, tornekronet og iført en gammel purpurkappe. Han havde set ham hænge på Golgatas kors, hvor han blev gjort til genstand for grusom spot og mishandling. Nu får Johannes atter lov at se sin Herre. Men hvor forandret er ikke hans udseende! Han er ikke længere en smerternes mand, ringeagtet og skyet af folk. Han er klædt i en himmelsk lysende kjortel. "Hans hoved og hår var hvidt som hvid uld, som sne og hans øjne som flammende ild; og hans fødder lignede skinnende malm, når den gløder i ovnen." Åb 1,14-15. Hans røst er som mange vandes brusen. Hans ansigt stråler som solen. I sin hånd har han syv stjerner og af hans mund udgår et skarpt, tveægget sværd, kendetegnet på hans ords magt. Patmos stråler af den opstandne Herres herlighed.